Briktælling er en opgave, hvor vi uddeler en "tællebrik" til alle påstigere i udvalgte tog, og indsamler dem igen når folk stiger af toget. Opgaven kræver mange folk, så hvert år åbner vi for tilmeldinger.
I foråret kører vi en forkortet version af opgaven, hvor der kun skal tælles på Kyst- og Kastrupbanen. Dette kan typisk gøre på en række vagter fordelt over en uge inkl. en weekendsdag. Tilmeldingen starter omkring maj måned.
I efteråret kører vi den store Briktælling, hvor en større række strækninger i hovedstadsområdet skal tælles. Her fordeles vagterne over et par måneder. Tilmeldingen til denne starter omkring september/oktober måned.
Arbejdstiderne er varierende og vagter kan vare mellem 2-10 timer i tidsrummet 04:00-01:00.
For at kunne deltage i opgaven, skal man deltage i et obligatorisk instruktionsmøde. Dette møde varer typisk en time, og giver ligeledes en times løn.
Lønnen er som altid 122 kr. i timen. Vagttiden rundes op til nærmeste halve time.
På hverdage er der aftentillæg på 30 kr. ml. 17.00-06.00.
På lørdage er der weekendtillæg efter kl. 14.00 og aftentillæg efter kl. 17.00 - begge tillæg er på 30 kr.
På søndage er der weekendtillæg på 30 kr. hele dagen og aftentillæg efter kl. 17.00.
- Ulempetillæg for vagter under 4 timer: Der rundes op til 4 timer.
- Ulempetillæg ved mødetid ml. 04:00 og 05:00 på HVERDAGE: Der aflønnes med 2 ekstra timer
- Ulempetillæg ved mødetid ml. 05:00 og 06:00 på HVERDAGE: Der aflønnes med 1 ekstra time
- Ulempetillæg ved mødetid ml. 04:00 og 06:00 i WEEKENDEN: Der aflønnes med 2 ekstra timer
- Ulempetillæg ved mødetid ml. 06:00 og 07:00 i WEEKENDEN: Der aflønnes med 1 ekstra time
Der er ikke dækning af transportudgifter til/fra vagten.
Forårets Briktælling, maj 2022